Sanseregulering
Forstå dine sansereaktioner.

Forløbsbeskrivelse
"Sanseregulering" er et individuelt forløb til dig, der mærker at du hurtigt bliver drænet og ønsker at forstå hvorfor samt få ro i nervesystemet.
Her får du strategier til, at regulere dine sansereaktioner og undgå overstimulering samt ubalance.
Du får kortlagt dine sanser via en sanseprofil med konkrete værktøjer til at tolerer de sanseinput som påvirker dig negativt.
Sådan sanser mennesker omverdenen
Mennesker sanser omverdenen gennem syn, hørelse, lugt, smag, følesans og kroppens indre sansesystemer, som registrerer bevægelse, balance og kropsposition. Hjernen sorterer og tolker hele tiden disse sanseindtryk, så verden opleves som meningsfuld og sammenhængende.
Sanseregulering er evnen til at tilpasse, filtrere og balancere sanseindtryk, så de hverken bliver for voldsomme eller for svage. Når sansereguleringen fungerer godt, skabes ro, koncentration, trivsel og læring. Udfordringer med sanseregulering kan derimod føre til uro, stress, træthed og vanskeligheder i sociale situationer, fordi hjernen enten bliver overstimuleret eller understimuleret.
Forløbets længde og pris
Forløbet er 1. gang en onlinesamtale på varighed af 1 time via Google Meet.
Derefter kan du vælge om vi skal mødes fysisk eller over Google Meet. Varighed 1 time.
Her får du enten udleveret din sanseprofil i fysisk form eller sendt som e-mail.
Pris
2.995 kr. inkl. moms.
Er du i tvivl om forløbet er det rigtige for dig? Kontakt mig - vi tager en uforpligtende snak om dine behov.
Billedgalleri



