Energiforvaltning

Balancér din energi i hverdagen

Forløbsbeskrivelse

I forløbet "Energiforvaltning" undervises der i nervesystemet og hjernen samt i øvelser og konkrete strategier, der gør det muligt at fordele energi og ressourcer gennem balance og struktur. 

Formål: at give værktøjer til at reducere symptomer, forebygge tilbagefald og støtte en mere stabil rehabilitering efter hovedtraume eller overbelastning.

Hvad er energiforvaltning?

Energiforvaltning i forbindelse med hjernerystelse, hovedtraume eller overbelastning på hjernen og nervesystemet handler om at bruge kroppens og hjernens begrænsede ressourcer så klogt som muligt i løbet af dagen. Efter en hjernerystelse eller overbelastning arbejder hjernen ofte hårdere for at løse selv simple opgaver, hvilket gør den hurtigere træt og mere sårbar over for overbelastning.

Almindelige aktiviteter som at læse, se skærm, føre en samtale eller være i støjfyldte omgivelser kræver meget energi. Uden bevidst energiforvaltning kan det føre til forværring af symptomer som hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, lys- og lydfølsomhed samt irritabilitet.

Energiforvaltning indebærer at planlægge dagen, prioritere opgaver og indlægge pauser, før symptomerne bliver for kraftige. Det kan blandt andet omfatte:

  • At fordele krævende opgaver over dagen i stedet for at samle dem
  • At veksle mellem mentale, fysiske og mere rolige aktiviteter
  • At bruge korte, regelmæssige pauser til at give hjernen ro
  • At acceptere et lavere tempo og justere forventninger til præstation

Målet med energiforvaltning er at skabe en bedre balance mellem aktivitet og hvile, så hjernen får mulighed for at hele, samtidig med at hverdagen fungerer så godt som muligt. 

Forløbets længde og pris

Forløbet er undervisning over 2 gange af 1,5 times varighed pr. gang. 

Du får materialet med hjem. 

Pris

Prisen for 3 timers undervisning med materiale 3.050 kr. inkl. moms.

Er du i tvivl om forløbet er det rigtige for dig? Kontakt mig - vi tager en uforpligtende snak om dine behov. 

Billedgalleri