Styrk Hjernen
Hjernen er en muskel, der skal trænes ligesom resten af kroppen.

Forløbsbeskrivelse
"Styrk Hjernen" er et forløb til dig med hjernerystelse, hovedtraume, stress/overbelastning eller anden neurologisk påvirkning.
Forløbet er enten individuelt eller holdbaseret, hvor hjernen trænes gennem fysiske øvelser. Der trænes bl.a. opmærksomhed, hukommelse, koordination og eksekutive funktioner. Du kan læse om de mentale funktioner herunder.
De mentale funktioner
Opmærksomhed er evnen til at fokusere på det, der er vigtigt, og sortere forstyrrende indtryk fra. Den gør det muligt at koncentrere sig om en opgave, skifte fokus efter behov og holde sig mentalt til stede i en aktivitet over tid.
Hukommelse handler om at lagre, fastholde og genkalde information. Den rummer både korttidshukommelse, der bruges til øjeblikkelige oplysninger, og langtidshukommelse, hvor erfaringer, viden og færdigheder bevares og kan hentes frem senere.
Koordination er samspillet mellem hjerne og krop, som gør det muligt at udføre bevægelser præcist og flydende. Den mentale del af koordinationen omfatter planlægning af bevægelser, timing og tilpasning til omgivelserne.
Eksekutive funktioner er de overordnede styringsprocesser i hjernen, der hjælper med at planlægge, organisere, problemløse og regulere adfærd. De gør det muligt at sætte mål, træffe beslutninger, hæmme impulser og tilpasse sig nye krav og situationer.
Forløbets længde og pris
Forløbet består af 10 træningsgange af 1 time pr. gang. Der gennemføres både en start- og en sluttest.
Efter de 10 træningsgange er gennemført, er det muligt at tilkøbe yderligere 5 træningsgange.
Ved rettidigt afbud vil jeg så vidt muligt forsøge at finde en ny tid, men afbud eller udeblivelser giver ikke ret til ekstra træningsgange ud over det aftalte antal.
Pris
Pris for 10 træningsgange inkl. start- og sluttest: 3.295 kr.
Pris for ekstra 5 træningsgange: 1.995 kr.
Er du i tvivl om forløbet er det rigtige for dig? Kontakt mig - vi tager en uforpligtende snak om dine behov.
Billedgalleri


